Bedřich Smetana

i Litomyšl, Bøhmen |Død = |Oprindelse = |Instrument(er) =Klaver og violin |Genre(r) =Symfonier, operaer |Beskæftigelse =Komponist |År aktiv = |Pladeselskab = |Associerede acts = |Medlemmer = |Tidligere medlemmer = |Inspiratorer = |Påvirket = |Hjemmeside = }}

Bedřich Smetana (født 2. marts 1824 i Litomyšl, Bøhmen, død 12. maj 1884 i Prag) var en tjekkisk komponist, der stod i spidsen for en musikalsk stil, der blev nøje forbundet med hans lands ønske om uafhængighed. Han betragtes således i sit hjemland som den tjekkiske musiks fader. Internationalt er han bedst kendt for sin opera ''Den solgte brud'' og for den symfoniske cyklus ''Má vlast'' ("Mit fædreland"), som skildrer komponistens fædrelands historie, legender og landskab.

Smetana var en begavet pianist og gav sin første offentlige optræden i en alder af seks år. Efter skolegangen studerede han musik hos Josef Proksch i Prag. Hans første nationalistiske musik blev skrevet under opstanden i Prag i 1848, som han kort deltog i. Efter ikke at have kunnet få en karriere i Prag forlod han landet og tog til Sverige, hvor han begyndte som lærer og korleder i Göteborg og begyndte at skrive store orkesterværker. I denne periode var Smetana gift to gange; af hans seks døtre døde tre som spædbørn.

I begyndelsen af 1860'erne vendte Smetana – tilskyndet af et mere liberalt politisk klima i Bøhmen – permanent tilbage til Prag. Han kastede sig ind i byens musikalske liv, primært som forkæmper for den nye tjekkiske opera. I 1866 fik hans første to operaer, ''Brandenburgerne i Bøhmen'' og ''Den solgte brud'', premiere på Prags nye teater, Prozatímní divadlo; Den solgte Brud opnåede stor popularitet. Samme år blev Smetana teatrets chefdirigent, men årene under hans ledelse var præget af kontroverser. Grupperinger inden for byens musikliv mente, at hans interesse for Franz Liszt og Richard Wagners ideer var til skade for udviklingen af en særlig tjekkisk operastil. Denne opposition blandede sig i hans kreative arbejde og kan have svækket hans helbred; han trak sig tilbage fra teatret i 1874.

Ved udgangen af 1874 var Smetana blevet fuldstændig døv, men uden ansvar for teatret og de dermed forbundne kontroverser fik han tid til at komponere og gjorde det uafbrudt i næsten resten af sit liv. Hans bidrag til tjekkisk musik blev i stigende grad anerkendt og hædret, men et nervesammenbrud tidligt i 1884 førte til indlæggelse og død. Smetanas ry som grundlægger af tjekkisk musik har varet ved i hjemlandet, hvor hans fortalere har hævet ham over hans samtidige og efterfølgere. Relativt få af Smetanas værker er kommet på det internationale repertoire, idet mange i udlandet mener, at Antonín Dvořák er en mere væsentlig tjekkisk komponist. Fra Wikipedia